Hos os handler e-sport ikke kun om at spille – det handler om fællesskab, samarbejde og udvikling. Vi arbejder med temaer som kommunikation, teamwork og det at håndtere både sejre og nederlag gennem spil, som børnene kender og synes er sjove.
Træningen er for børn i alderen 6–12 år, og vi har fokus på, at alle føler sig inkluderet og får en god oplevelse – uanset erfaring.
En typisk træning består af ca. 30 min. gaming, 15 min. fysisk aktivitet og 30 min. gaming igen. Det skaber variation, energi og styrker fællesskabet.
Gennem sæsonen introduceres børnene til forskellige spiltyper, herunder FPS, TPS, RTS, sports-, platform- og racing-spil.
Vi veksler mellem mus & tastatur og controller afhængigt af spillet.
Vi inddrager børnene i planlægningen og arbejder med mål for den enkelte, så vi bedst muligt imødekommer både holdet og den enkeltes behov.
Vi arbejder med temaer over længere perioder, fx samarbejde, kommunikation, taktik og følelser, som skaber en rød tråd i træningen.