Holdet er et forældre-barn-hold for 1-3årige. Sammen skal vi bevæge os, lege og give den gas på redskabsbanen. Børnene vil blandt andet komme til at kravle, trille, klatre, hoppe, balancere og lave kolbøtter.
Både børn og forældre vil få pulsen op, og vi forventer, at forældrene - ligesom deres børn - kommer i tøj, de kan lave gymnastik i og er aktive sammen med deres barn. Forældrene forventes både at støtte, motivere og guide sit barn undervejs, samt hjælpe med at sætte redskabsbanerne op og tage dem ned igen. Instruktøren sætter rammerne for holdet, men vi er alle fælles om at skabe 45 minutters god gymnastik sammen.