Klubmodul henter siden
Minecraft & Teknik
Minecraft & Teknik | 806
Info

For dig der kender Minecraft og gerne vil udforske teknikken bag.

Dette hold er for de øvede deltagere, der har mod på at udforske minecraft, også fra den tekniske vinkel.

Vi bygger vores egen Minecraft-server helt fra bunden og nørder med både opsætning og drift. Vi kommer til at spille både almindelig Minecraft og modded Minecraft, og undervejs vil vi dykke ned i hvordan computerspil som Minecraft kan sammenlignes med arbejde i IT-branchen. 

Vi tager også et kig på andre spil, hvor vi selv kan opsætte servere. Der planlægges et besøg i et datacenter, hvor vi ser hvordan ægte IT infrastruktur ser ud, og sammenligner det med hvad vi selv har.

Vi glæder os til at byde velkommen til jer, der gerne vil lære mere om den tekniske side af Minecraft. Deltagere fra sidste sæson er også meget velkomne – men I må forvente, at nogle emner vil være gentagelser. Vi håber desuden at se både drenge og piger på holdet.

Træningen opdeles i fælles tema, fysisk pause og fri leg – men det forventes, at man deltager aktivt i undervisningen, viser respekt og nysgerrighed over for både indhold, trænere og holdkammerater, og at man pakker sin mobiltelefon væk under træningen, så alle kan fordybe sig og være til stede i fællesskabet.

Læs mere

Minecraft og Teknik er holdet for dig, der er nysgerrig på spillet og har lyst til at udforske Minecraft på nye måder. I løbet af sæsonen spiller vi alt fra klassisk survival til modpacks og andre spændende udfordringer, der viser nye sider af Minecraft. Hver sæson byder på nye temaer, så også deltagere fra tidligere sæsoner vil møde nye oplevelser.


Minecraft er udgangspunktet for at udforske nye idéer, teknologi og den nysgerrighed, der driver både spillet og den virkelige verden. Trænerens erfaring fra IT-branchen bringes i spil, når den kan gøre Minecraft endnu mere spændende at undersøge. På den måde kobler vi Minecraft med digital læring og digital dannelse gennem nysgerrighed, samarbejde og forståelse for den teknologi, vi bruger.

Træningen har faste rammer med fælles start og afslutning væk fra skærmen samt en pause undervejs, hvor vi så vidt muligt inddrager fysisk bevægelse.

Vi lægger vægt på fællesskab, respekt, fairplay og plads til forskellighed. Holdet er for deltagere, der er fortrolige med klassisk survival Minecraft, multiplayer-servere og enkle kommandoer. Er du ny i Minecraft, anbefaler vi i stedet Minecraft Leg og Lær. Er du i tvivl om, hvilket hold der passer bedst, er du altid velkommen til at kontakte træneren.

Startdato
24.08.2026
Slutdato
10.05.2027
Tid/Sted
Mandag 18:00-19:15 E-sports-lokale, E-sports-lokale
Vælg venligst hvilken betalingsmåde du vil benytte
Forklaring af ratebetaling
Vælger du ratebetaling, betales der 2 rater i alt.

Ved tilmelding betales 1. rate a 400,00 kr.
Totalpris for hele sæsonen ved ratebetaling 800,00 kr.
Næste rate forfalder
01.02.2027 .
Du modtager en mail & sms, 10 dage før raten skal betales.